Samarbejdspartnere
Her finder du uddybende beskrivelser af en række af vore gode samarbejdspartnere. De er alle af afgørende betydning, som netværk for Himmerlands Udviklingsråd i vores arbejde med at sikre kontinuerlig udvikling i det Vesthimmerlandske område.
Det Danske Landdistriktsprogram
LAG Jammerbugt-Vesthimmerland
Har du et projekt, som kan skabe job og liv i landdistrikterne i Vesthimmerland, så kan du søge om tilskud hos den lokale aktionsgruppe til at gennemføre det. Kontakt Landdistriktskoordinator Peter Bach Frederiksen og forhør dig om mulighederne eller se præsentation af LAG Jammerbugt-Vesthimmerland
Nordjysk Fødevare Netværk (NFN)
Foodtag - sporing af fødevarer
Nordjysk Fødevare Netværk står bag udviklingen og driften af Foodtag – et avanceret sporbarhedssystem, der dokumenterer kvalitet, fødevaresikkerhed, oprindelse og ingredienser fra primærproducent til detailhandlen via et elektronisk ID på fødevaren.
Nordjysk Fødevare Netværk er for alle, der arbejder som primærproducent, leverandør, forarbejder, salgsled, er forbruger, myndighed eller videnformidler i relation til fødevarer. Netværket fungerer som offensiv projektenhed, der danner samarbejdsrelationer i hele fødevarebranchen og spreder viden på tværs af faglige og geografiske grænser.
Nordjysk Fødevare Netværk har p.t. 310 medlemmer, der repræsenterer hele fødevaresektoren. Gå ind på netværkets hjemmeside www.nordjyskfood.dk eller kontakt Direktør Hardy Jensen. Se også præsentationen af NFN
Væksthus Nordjylland
Væksthus Nordjylland er den regionale erhvervsfremmeaktør som hjælper iværksættere og virksomheder, der har ambitiøse planer om udvikling og vækst.
Himmerlands Udviklingsråd og Væksthus Nordjylland arbejder tæt sammen, om at yde den bedst tænkelige service for det vesthimmerlandske erhvervsliv. Defor har Væksthusets medarbejder Kent Christoffersen hver onsdag base på erhvervskontoret. Se yderligere præsentation af Væksthus Nordjylland.
Aalborg Universitet - Matchmaking
Som erhvervsvirksomhed kan det være en vanskelig opgave at samarbejde med et universitet - alene opgaven med at finde frem til personerne med de rette kompetencer kan være en kompliceret opgave. Matchmaking på Aalborg Universitet er den korteste kommandovej. Læs yderligere om Matchmaking på Aalborg Universitet her.
